De fleste af os har efterhånden fået et stort fokus på, at den mad vi indtager ikke indeholder skadelige ingredienser eller usund kemi. Eksempelvis har økologi aldrig været større (eller mere tilgængeligt).
Men overraskende få, kender til forholdende omkring skadelig kemi i vores tøj og tekstiler.
Du har nok besøgt en tøjbutik med tøj der altid er foldet og hænger på bøjlerne snorlige? Har du nogensinde undret dig over hvordan det kan lade sig gøre? Du har i hvert fald helt sikkert købt et stykke tøj, som efter et par vaske, ændrede følelse og tekstur. Pludselig er det ikke så blødt længere. Eller så nemt at folde pænt.
Du har måske også prøvet, at den første vask (eller flere), udskiller en stor mængde farve fra tøjet. Det er jo blandt andet derfor vasketøj sorteres! Men den farve er skam også tilstede når tøjet er tørt – og restfarven, ja den udsættes din hud for dagligt.
Sprøjtemidler og hormonforstyrrende stoffer
De store syndere i denne kontekst er sprøjtemidler, som blandt andet bruges for at holde tøjet friskt og lækkert under transporten, samt gøre tøjet mere salgbart i butikkerne.
Det skyldes eksempelvis stofferne NPEO, som er et rensemiddel der typisk sprøjtes på tøjet som en “finish”. Midlet nedbryder vandlevende organismer (husk, det er vi også!), og kan på sigt udvikle sig kræftfremkaldende.
Måske du kan genkende duften fra en tøjbutik? Det er måske i virkeligheden lugten af gasarten formaldehyd, som bruges flittigt til en lang række formål.
Formaldehyd bruges nemlig også i andre sammenhænge, eksempelvis som konserveringsmiddel i plejeprodukter. Dette på trods af, at stoffet er både allergi og kræftfremkaldende. Når tøj transporteres over lange strækninger, eksempelvis fra fabrikker i Indien og Kina, så tilsættes stoffet oftest for at tøjet ikke skal blive inficeret med svamp. Og når tøjet finder vej til butikkerne, fremstår det fortsat lækkert og salgbart.
Dette gælder ligeledes stoffer som NPE og ftalater, som er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Ftalater findes oftest i tekstil med plastelementer eller PVC tryk. Altså typiske tryk på t-shirt, børnetøj osv.
Hvis tøj markeres som antibakteriel/svedfrit er der også grund til bekymring. Meget sportstøj anvender denne betegnelse, og det betyder det i essensen, at tøjet er tilsat biocider, nanosølv eller anden kemi for at nedbryde bakterier fra kroppen. Men tøjet kan ikke adskille uønskede bakterier i tøjet, fra bakterierne i hudens naturlige barriere, hvorfor huden kan tage skade eller endda fremkalde allergi.
Fluorerede stoffer tilsættes især til overtøj og regntøj. Stoffet kan nemlig være behjælpelig som en slags imprægnering, der får tekstiler til at sky vand.
I øvrigt også det som bruges på meget bagepapir og en lang række mademballager! Stoffet er problematisk for miljøet, da det er svært nedbrydeligt – men virker også hormonforstyrrende og kræftfremkaldende på mennesker, da det også ophobes hos os.
Derudover er der dokumenteret andre mindre konsekvenser, som eksempelvis øget kolesterol og sænkning af immunforsvaret.
Konsekvenser ved hormonforstyrrende ingredienser
Hormonsystemet er et ekstremt kompliceret kommunikationssystem hos alle. Her sendes signaler gennem kroppens celler, hvilket åbner og lukker for bestemte funktioner – i hele kroppen.
Du kender det måske fra din cyklus, hvor mængden af progesteron og østrogen sender signaler, som først og fremmest styrer de reproduktive organer, men også sender signaler til resten af kroppen og kan have indflydelse på eksempelvis din appetit, søvn, sexlyst, humør og meget mere.
Hormonerne forbindes nemlig ofte fejlagtigt kun til kønshormonerne, og derfor overses en lang række andre faktorer, som er afgørende for kroppens funktion og balance. Eksempelvis er vores stofskifte i høj grad styret af hormoner, ligesom vores muskelvækst (eller generel vækst hos børn), kroppens stressniveau og vores kemiske sammensætning i hjernen.
Dette system har din krop skabt specifikt til dig. Og det er et skrøbeligt system der ikke vil forstyrres! Men det bliver det, når vi udsætter det for de mange hormonforstyrrende ingredienser dagligt.
Disse stoffer kan skruer op og ned for dine hormonniveauer, men det kan faktisk også slukke dem helt. Konsekvenser ved dette er ubalancer, der kan manifestere sig på uendelige måder hos dig.
En stor opmærksomhed i forskningen idag, går særligt på effekten hos vores forplantningsevne samt konsekvenser for fostre, fordi det er utroligt afgørende for folkesundheden – og det er naturligvis frygtelig uhyggelig læsning.
Der findes dog en lang række andre gode argumenter for at holde hormonforstyrrende stoffer ude af kroppen – læs mere op det her på Holist.dk.
I mellemtiden kommer her et par gode råd til hvordan vi kan holde os fri fra uønsket kemi i vores tøj og tekstiler.
Et par gode råd til din videre shopping
- Køb miljømærket tøj! Økologisk certificeret. GOTS, miljømærket eller Øko tex mærket er et godt sted at starte. Her er der med sikkerhed ikke brugt sprøjtemidler som kan virke sundhedsskadelige.
- Vask tøjet! inden det tages i brug. Her fjernes en lang række af de problematiske stoffer. Så gør en dyd ud af at vaske alt godt igennem.
- Prioriter at tøjet er produceret lokalt, så undgår tøjet at skulle forurene med unødvendig CO2 på vej til dig – men det mindsker også grunden til at bruge de unødvendige kemikalier, da de ikke skal “beskyttes” mod rejsen.
- Undgå PVC tryk.
- Undgå tøj der lover sveddræbende/bakteriedræbende effekt.
- Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at jo mørkere tøjet er, jo mere mættet er den tilsatte farvekoncentration.
- Recycle sundt tøj!
